Udtalelse fra tidligere deltager

 

Evalyn Rosenkilde er en af dem, der har haft glæde af forløbene i Job & Sundhed, siden hun blev sygemeldt med stress.



Evalyn har blandt andet deltaget i forløbene SOL (stress o.lign.), Sov godt, og ”Lær at tackle”-kurserne. Forløbene har ifølge Evalyn givet hende nogle redskaber til, hvordan hun skal håndtere sin stress:



”Jeg har fået nogle værktøjer, som jeg har kunnet bruge i min hverdag. Jeg har arbejdet med mig selv. Jeg har lært at tænke positivt og at sige ’nej’. På den måde har forløbene været med at booste de forandringer, jeg har gennemgået. Man kan sige, at forløbene har givet mig nogle nøgler til de døre, som jeg skal åbne op. Samtidig med at jeg er blevet bedre til at lukke de døre, som jeg ikke behøver at kigge tilbage på,” siger Evalyn Rosenkilde.