Forebyggende hjemmebesøg



Når du er fyldt 75 år, tilbydes du et forebyggende hjemmebesøg og/eller informationsmøde om den tredje alder. Borgere fra 65 år, i særlige livssituationer, tilbydes også besøg.

 

Med de lovbestemte forebyggende hjemmebesøg vil Høje-Taastrup Kommune gerne bidrage til at "lægge år til livet og liv til årene" for alle seniorer i kommunen.

 

På mødet og ved hjemmebesøg vil der være fokus på borgernes ressourcer og muligheder. I hjemmebesøget tages udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation med det formål at mindske risikoen for sundhedsmæssige problemer og sikre den bedst mulige tredje alder.


Besøgene udføres af kommunens forebyggelseskonsulenter, som har en sundhedsfaglig baggrund.

 

Læs mere om tilbuddene her: Forbyggende-hjemmebesøg

 

 

Vil du vide mere, kan du kontakte forebyggelseskonsulenterne

 

Karen Gammelgaard på telefon 4359 1671
Vibeke Welzel på telefon 4359 1673 
Eller mail til forebyggelseskonsulenter@htk.dk